På billede ser vi Steve Jobs der fremviser iPad for første gang

tirsdag den 28. september 2010

Bedste Anmeldelse af iPad



hey drenge og piger ville bare lige vise jer nok den bedste Anmeldelse af iPad'en
så hvis i gider tage jer den tid at læsen anmeldelsen så er den her:

Hver gang jeg viser min elskede iPad frem, får jeg reaktionen; "Nej hvor er den flot! Der er altså stil over den der! Men...... Hvad kan den egentlig, ud over at være en stor iPod Touch?"Dette kan let besvares ved at lade dem prøve iPadden. Men er man tvivlende om man skal købe en af Apples nye perler, så er det en god idé at læse med her. Har du glæde ved et Apple lignende produkt der kører iOS'et (iPod Touch eller iPhone) så er det klart en mulighed for dig. Hver gang jeg er blevet spurgt om det ikke bare er en stor iPod Touch, har jeg altid besvaret ved at bruge en meget nær sammenligning: Du kan se det som en 10" netbook og en 17" bærbar. Hvilken er rarest at skrive på, bruge til mail og generelt bare bruge, som en computer kan bruges? Den med stor skærm, god opløsning og stort tastatur. Det er samme princip her. Det er nemlig sådan, at iPaddens tastatur er en HALV tomme fra at være på størrelse med et gennemsnitstastatur, målt fra Q til P selvfølgelig. Det gør det utroligt dejligt at skrive på, og jeg er oppe på samme fart som på et normalt tastatur. Gæt for eksempel, hvor jeg har skrevet dette? Rigtigt, Pages på iPad En af mine venner var meget skeptisk overfor iPadden, og var bestemt på at skulle have den nye iPhone 4 i stedet. Jeg viste den for nylig til ham og lod ham prøve den, og reaktionen lød nogenlunde sådan: "Den... Er faktisk liiidt federe end jeg havde troet." - mon ikke jeg har 'solgt' endnu et Apple produkt? Nå, men hvad bruges denne fantastiske tingest så til? Lad os gennemgå en dagligdag med iPadden.

Jeg står op, får lidt tøj på, snupper iPadden der har ladet i docken og går ud for at få lidt mad. Smører mig et rundstykke, med nutella selvfølgelig, sætter iPadden på bordet og sætter mig ned for at spise. Her er én bestemt rutine for mig. Mens jeg helt automatisk skovler i mig, bliver der med en vis præcision og bevidsthed gennemgået følgende: Facebook, Kennethlund.dk, TV2 nyhederne, ekstrabladet og gadgetsiden ModMyI. Så tjekker jeg mails, og gerne lige hvordan vejret ser ud for den kommende dag via appen WeatherHD. Er herefter godt færdig med mit rundstykke. Jeg trasker så i bad, med iPadden spillende nyeste plade fra Kasper Spez liggende på badeværelsebordet, og kan tydeligt høre den gode musik inde i badet fra de gode højtalere, der faktisk er i iPad.

Meget af formiddagen kan herefter foregå med iPadden siddende i skødet, mens jeg planlægger min dag og ser diverse TV programmer som DR update, TV2 News, og hvis man er meget heldig sådan en formiddag, et afsnit FRIENDS eller Two and a Half Men - dagen må gerne starte med et godt grin :). Alt foregår med iPadden i skødet der suser rundt på Facebook, forummet på Kennethlund.dk og andet der lige virker interessent. Så smutter jeg typisk hen til en ven, ud for at spille fodbold eller lignende, og kommer tilbage ved en 6 tiden for at få en bid mad. Det bliver let endnu en suserunde på min iPad, helt uden at åbne en computer, men bare gribe den fordi den nu ligger så let tilgængelig. Efter mad bliver det, nu her i sommerferien, nemt til en gang fodbold, og når man så kommer ind ved 11-12 tiden er det egentlig hyggeligt at sætte sig til at skrive lidt med folk fra nær og fjern. Jeg bruger appen IM+ som samler Facebook og MSN i én app, og det synes jeg egentlig er meget rart. Jeg skriver ofte med et par venner, ofte en god ven ved navn Anders, eller ender egentlig tit på Skype med en god ven der hedder Kevin. Det er egentlig meget hyggeligt, og jeg ender tit med at komme alt for sent i seng, netop på grund af dette. Jeg tjekker da også lige appen ONTV, for at se, hvad der rører sig i fjernsynet, og heldigvis - Two and a Half Men! Her bliver det tit også til et slag Angry Birds, RealRacing eller Plants Vs Zombies - små hyggespil man kan bruge meget tid på. Jeg sætter derefter min iPad i docken til ladning, selvom den stadig har en god klat strøm på. Men uanset hvad er det altid rart med en nyladet iPad.

Det er egentlig det jeg bruger min iPad til mest i hverdagene. Selvfølgelig er der mange omstændigheder og situationer der gør den fantastisk til mange andre ting, for eksempel var den virkelig god til at vise film på en 4 timers flyvetur til Tyrkiet. Nede i Tyrkiet var den også virkelig god til at holde sig opdateret og følge med i verden omkring en. Hvad er egentlig så de virkelige facts omkring iPadden, udover hvad Apple siger? Mine erfaringer: - 10 timers KONSTANT brug på én opladning. Om det er video, spil, surf eller musik - jeg har ikke oplevet batterifald udover det sædvanlige. - Næsten fuldstændig erstatning for en computer. Siden jeg fik den, har jeg kun brugt min computer til at synce iPad og iPhone. Selvfølgelig er det på grund af mit behov for en computer - er du blogger som Kenneth skal du altså sidde ved en ordentlig computer, men er du, for at bruge Kenneths egen vending, en ganske almindelig Hr. og Fru Hansen, jamen så er iPadden skabt til dig. - Den flyder. Det kan godt være papiret siger 1GHz processor og andre ting, som kritikerne bider sig i, men lad os tage udgangspunkt i hvordan det føles. Det flyder og fungerer bare! - Den er PERFEKT til at skrive blogs som denne ved hjælp af skriveprogrammet Pages. Virkelig fantastisk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar